Ølstykkes fire milesten

Her i 2012 er det nøjagtig 100 år siden, at vi her i Danmark indførte meter-systemet som måleenhed for længder og afstande, før den tid blev alle mål angivet i tommer, fod, alen, favne, mil o.s.v., og det var nogle mål, hvor der ikke var en fast international standard, en dansk, svensk og norsk mil var f.eks. ikke lige lange.

Man ved med sikkerhed, at siden Frederik den II regeringstid, der har de danske landeveje været udmålt i mil. Oprindeligt var hver hele og halve mil markeret en stolpe af træ, og det derfra begrebet milepæl stammer.

Men i 1690 beslutter kong Christian V, at videnskabsmanden Ole Rømer skulle foretage en ny og præcis opmåling af alle de større danske landveje, til det formål byggede Ole Rømer et par milevogne, hvormed han efter datidens standarder kunne foretage nogle meget nøjagtige udmålinger. I forbindelse med disse opmålinger, blev de første milesten i granitsten opstillet, hel-milestene var nogle høje firkantede sten med kongens monogram, markeringerne af distancerne 1/4, 1/2 og 3/4 mil var nogle mindre sten, hvor de tre distancer var angivet ved h.h.v. en, to og tre fordybninger i stenen. Der er kun bevaret ganske få af de såkaldte Ole Rømer milesten.

Hen over de følgende århundreder blev milestene langs de danske hovedveje løbende udskiftet, med nye og endnu smukkere forarbejdede sten. Og under de skiftende konger har milestene haft en række forskellige udformninger, som afspejlede tidens mode.

I 1854 opstillede Frederiksborg Amt en række nye milesten på strækningen mellem Hillerød og Roskilde. Hel- og halvmilestenene var runde keglestubbe, og kvartmilestenene var firkantede granitsten, som er svagt tilspidsede, og med en pyramide-formet top. Disse milesten stod helt frem til indførelsen af metersystemet og de nye kilometersten.

Da vi her i Danmark besluttede at indførte meter-systemet, der skulle alle de danske veje udmåles i kilometer. Og på anbefaling fra Nationalmuseet bliver det besluttet, at frede alle de gamle hel- og halvmilesten. Kvartmilestenen blev desværre ikke fredet i første omgang, det skete først i 1967.

Men vi kan trods alt glæde os over, at rigtig mange steder lod man de gamle milesten stå på deres oprindelige pladser, så på nogle vejstrækninger er alle milestenene bevaret. Sådan gik det dog ikke alle steder, og da man opsatte de nye kilometersten på strækningen mellem Hillerød og Værebro Å, der valgte vejvæsenet at nedtage og flytte de gamle milesten. Fire af kvartmilestenene blev genopstillet i krydset, hvor Frederikssundsvej og Frederiksborgvej dengang krydsede hinanden syd for Ølstykke Stationsby.

Disse fire sten havde angivelserne 11/4 - 13/4 - 23/4 og 31/4 mil, de blev placeret i hvert sit hjørne af krydset, og de er muligvis blevet kalket eller malet hvide, for at markere krydset. Tre andre hel- og halvmilesten blev placeret i Slangerup, lige der hvor der i dag er en stor rundkørsel.

I 1912 var Frederikssundsvej og Frederiksborgvej kun nogle smalle grusveje, som i løbet af følgende halvtres år er blevet udvidet i flere omgange, indtil man helt valgte at flytte disse veje til deres nuværende forløb. Ved en af disse vejudvidelser har de fire gamle milesten sikkert stået i vejen, og man har nok valgt at køre dem hen på Ølstykke Kommunes materialeplads, hvor de er gået i glemmebogen.

Nu skal der så gå mere end et halv århundrede, hvor næsten alle har glemt eksistensen af disse milesten. Der er kun en milestens-gruppe under Dansk Vejhistorisk Selskab, som forsker i, hvor alle de gamle milesten befinder sig, og de havde fundet en af de fire milesten fra Ølstykke, det er 31/4 mil stenen, og den står ved en gård nede i Lille Rørbæk. Men i 2009 bliver endnu en af de gamle milesten genfundet, det er 13/4 mil stenen, og den stod og gemte sig, lige der hvor Ølstykke Kommune havde sin materialeplads ind til kommune-sammelægningen. Der er i dag bygget en dagsinstitution på området, så for at sikre offentlig adgang til at kunne se stenen, så er den blevet flyttet op til Skenkelsø Mølle.

Men i 2012 få dage før hundrede års jubilæet for indførelsen af metersystemet, der er der en Ølstykke-borger, der bemærker to milesten, som står i en indkørsel ved et hus i Stenløse, ved nærmere eftersyn viser det sig, at det netop er de to milesten, med angivelserne 11/4 og 2 3/4 mil, og med fundet af disse to sten, så ved vi i dag, hvor alle de fire milesten fra Ølstykke befinder sig.

Alle dem der er historisk interesseret vil nok mene, at disse fire milesten burde flyttes tilbage til deres oprindelige placeringer, eller samles på deres plads i krydset mellem Gl. Roskildevej og Udlejrevej, hvor de blev placeret efter indførelsen af metersystemet. Men det bliver nok en meget svært at gennemføre, da man ikke bare kan køre ud og hente de milesten, som står på en privat ejendom.

Set men nutidens øjene er det egenlig lidt tankevækkende, at private har kunnet købe eller tiltuske sig en milesten, som var ejet af amtet, og på den måde overtage ejendomsretten til et fortidsminde, men ind til 1967 der har alle de gamle kvartmilesten kunnet handles som enhver anden antikvitet.

Så ind til videre må Kulturarvstyrelsen nøjes med at registrere alle de kvartmilesten, som er opstillede på private ejendomme, og så tinglyses der en deklaration på ejendommen som indebærer, at stenen ikke må flyttes eller fjernes fra ejendommen. Ejeren af ejendommen kan dog også vælge at tilbagelevere milestenen til staten, og så slippe for at få en deklaration på ejendommen.

Men Dansk Vejhistorisk Selskab mangler stadig at finde tre kvartmilesten fra strækningen mellem Hillerød og Værebro Å, de har angivelserne 1/4 - 3/4 og 21/4 mil, så derfor hører de gerne fra folk som har set disse sten, og ved hvor de i dag er placeret.

© 2012 Niels Riis Ebbesen