Udslip af regnbueørreder fra Musholms havbaserede opdrætsanlæg

Hver gang der har været udslip af regnbueørreder fra et havbaseret opdrætsanlæg, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at der i Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsblad er artikler, hvor de gør det til et kæmpe stort problem, at der er nogle regnbuer som er sluppet ud i den danske natur.

Derfor har jeg flere gange spekuleret over, hvor stort problemet egenlig er med de undslupne regnbueørreder, og jeg må konstatere, at der endnu ikke er sket en reel faunaforurening, regnbuerne har ellers haft masser af chancer.

Det er nemlig omkring hundrede år siden, at regnbueørreden blev indført fra Nordamerika som dambrugsfisk til Europa og dermed også til Danmark. Og hen over det forgangne århundrede er der undsluppet i hundredetusindvis af regnbuer fra de mange landbaserede dambrug, og det er endnu ikke lykkedes for dem, at etablere en vild og selvreproducerende bestand i et dansk vandløb.

Og de stammer af regnbueørreder som der avles på i dam- og havbrugene er med garanti også blevet så degenererede, at de aldrig nogensinde vil kunne klare at forvilde sig i den danske natur. Det er formentlig ligesom med svin, høns og de andre husdyr i landbruget, de vil aldrig kunne overleve ude i den vilde natur.

Regnbueørreder som er klækket og opvokset i et dam- og havbrug, har aldrig lært hvordan de selv skal søge og fange deres føde. Derfor bliver størsteparten af de undslupne regnbuer meget hurtigt fanget af de lystfiskere og fritidsfiskere, som valfarter til Storebælt, når det rygtes, at der har været et udslip fra Musholms opdrætsanlæg.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der vil være nogle få eksemplarer som trods alt klarer at overleve i naturen, hvor de både vil vokse, få en kondition som en vildfisk, og deres haler og finner vil også gro ud til normal længde, da de ikke længere slides af i netburet.

Men det at der er nogle få undslupne regnbueørreder som overlever i en vild tilstand, er stadig ikke nok til, at de vil kunne etablere en selvreproducerende bestand, og den genetiske selektion der er sket i dambrugene, har slet ikke tilgodeset de egenskaber som er vigtige for, at regnbuerne kan få succes med, at formere sig under naturlige forhold.

Danmarks Sportsfiskerforbund har da også mere end almindeligt svært ved, at mobilisere de sjællandske lystfiskere til en fælles kamp mod Musholm og deres udslip at regnbueørreder. Det er nemlig en udbredt holdning, at nu hvor der i mange år har været et totalt stop for kystudsætninger af havørreder, og hvor det langs de sjællandske kyster er blevet en sjælden flidspræmie, at fange en havørred, så vil lystfiskerne gerne nøjes med et par undslupne regnbueørreder fra Musholm.

Og derfor må vi nok også konkludere, at de undslupne regnbueørreder er et overskueligt problem, som det ikke er nødvendigt, at bruge en hel masse ressourcer på. Hovedparten af regnbuerne bliver fanget i fritids- og erhvervsfiskernes garn, lystfiskerne får også en mindre andel, og den sidste rest ender som bytte for marsvin og sæler, eller går til i naturen.

Jeg er til gengæld kommet frem til, at det egenlige problem ved opdræt af regnbueørreder i netbure, er de store mængder affaldsstoffer indeholdene medicinrester, som de ti-tusindvis af fisk producerer, og det er helt indiskutabelt et kæmpe stort miljøproblem, som er skjult langt ude på havet.

Musholms opdrætsanlæg svarer til, at der blev placeret en flydende svinefarm ude i Storebælt, og at gyllen fra alle grisene løb direkte ud i havet. Og derfor bør der helt klart fokuseres på forureningen fra de havbaserede opdrætsanlæg, for det er så absolut den største og mest alvorlige trussel mod miljøet.

© december 2014 Niels Riis Ebbesen