1. maj 2011 på Rolandsgaarden i Egedal kommune

Det var det tredie år i træk, at Socialdemokratiet, SF og fagbevægelsen i Egedal og Furesø kommuner holdt deres fælles 1. maj arrangement på Rolandsgaarden i Knardrup.

Rolandsgaarden ejes af Peder Schmidt og Marianne Bjerre, og den er et bofælleskab for fire familier, og de havde åbnet deres smukke have for de mange gæster som deltog i 1. maj arrangementet. Og de røde faner flankerede indkørslen fra landevejen og ned til gården.

1. maj på Rolandsgaarden var på alle måder en festdag, det flotte vejr lagde bunden til den gode stemning, DUI leg og virke havde sørget for en masse forskellige aktiviteter til børnene, et velspillende jazzorkester og de politiske talere sørgede for at fuldende den gode stemning.

Dette års hovedtaler var Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt, hun holdt en veloplagt 1. maj tale, som virkelig satte gang i den gode stemning, og de mange tilhører kvitterede med et stort og velfortjent bifald.

Kunstneren Leif Sylvester Petersen havde malet årets 1. maj-plakat, og alle dem som var interesseret, de kunne få et gratis eksempler af plakaten, som på stedet blev signeret af Helle Thorning-Schmidt og Leif Sylvester Petersen.

Efter Helle Thorning-Schmidt var det Nanna Westerby fra SF som holdt sin 1. maj tale, hun blev efterfulgt af Socialdemokratiets næstformand Nick Hækkerup, og Europaparlaments-medlem Emilie Turunen fra SF.

© 2011 - Niels Riis Ebbesen

1. maj - en socialistisk fest- og kampdag

Den 1. maj markerer international solidaritet, og dagen udspringer af, at de Amerikanske industriarbejderne i 1888 rejste krav om en 8 timers arbejdsdag. Og 1890 er året, hvor de danske socialdemokrater første gang festligholder den 1. maj som en demonstrationsdag, hvor arbejderne stoppede på fabrikkerne ved middagstid, og mødtes for at høre taler fra de politiske ledere.

I de første årtier var det Socialdemokratiet der alene stod for 1. maj arrangementerne, men sidenhen har de andre socialistpartier og kommunisterne også tilsluttet sig festligholdelsen af den 1. maj som en international festdag.

Det danske Socialdemokrati blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Målet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et demokratisk, socialistisk grundlag.

Danmark havde fra midten af 1800 tallet været inde i en hastigt voksende industrialiseringsproces, som medførte, at landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere. Datidens fabriksarbejdere knoklede ofte 10-12 timer om dagen, syv dage om ugen til en ussel løn, deres boliger og levevilkår var også meget kummerlige, og deres børn var kun 10-12 år gamle når de startede som arbejdere på fabrikkerne. Og Socialdemokratiet udsprang af denne befolkningsgruppes ønsker om, at få rimelige levevilkår og demokratiske rettigheder.

I 1884 fik Socialdemokratiet valgt sine første to folketingsmedlemmer, P. Holm og Chr. Hørdum.

Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister. Han udnævnte i det samme år verdens første kvindelige minister, Nina Bang - og det var kun ni år efter, at kvinderne havde fået valgret i Danmark.

Under den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945, der forblev Socialdemokraterne i den danske samlingsregering, som samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.

Socialdemokratiet var fra1924 og frem til 2001 Danmarks største parti, det har med få undtagelser haft regeringsmagten i hele denne periode, og det har derfor i et trekvart århundrede præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder.

Op gennem den anden halvdel af 1900-tallet, der havde Socialdemokratiet stort set nået alle de mål som de havde sat sig, der var skabt gode og trygge levevilkår for alle lønmodtagere, og alle de unge som havde evnerne de kunne få en god uddannelse. Paradokset var til gengæld, at velstanden i samfundet medførte, at der var mange lønmodtagere som ikke længere følte at de var arbejdere, og de begyndte at stemme på de borlige partier.

Blandt de gamle socialdemokrater var der også en del som godt kunne huske de tider, hvor det ikke var en selvfølge, at der hver dag var rigeligt mad på bordet, og råd til nyt tøj. Og de havde meget svært ved at acceptere Socialdemokratiets indvandrerpolitik, de følte at de fremmede bare kom og fik alle de goder forærret, som de og generationerne før dem havde kæmpet og arbejdet så hårdt for at opbygge. Og en del af disse vælgere protesterede ved at stemme på først Fremskridtspartiet og sidenhen Dansk Folkeparti.

Her i 2011 er Socialdemokratiet dog stadig et af Danmarks største politiske partier, og det er klart i fremgang efter et årti med borgerligt styre. Socialdemokratiet har p.t. lidt over 50.000 medlemmer, og iflg. meningsmålingerne står det til at få knap 30 procent af stemmerne, ved det kommende folketingsvalg.

Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister.

Ved folketingsvalget den 20. november 2001 fik Socialdemokratiet 1.003.323 stemmer, svarende til 29,1 procent. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 gik partiet tilbage til 867.350 stemmer, svarende til 25,8 procent af stemmerne. Det gav Socialdemokraterne 47 mandater, og dermed blev partiet Folketingets næststørste parti. Denne position beholdt partiet ved valget den 13. november 2007, hvor Socialdemokraterne fik 45 mandater.

Den 12. april 2005 valgte Socialdemokratiet medlemmer ved en urafstemning mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt, som ny leder af partiet. Helle Thorning-Schmidt vandt valget og hun er dermed partiets statsministerkandidat ved det kommende folketingsvalg. Frank Jensen er i mellemtiden blevet overborgmester i København. Hvis det lykkedes for Socialdemokratiet at danne regering efter det kommende valg, så bliver Helle Thorning-Schmidt Danmarks første kvindelige statsminister.

© 2011 - Niels Riis Ebbesen