Fastelavn i Veksø Sj. Fastelavn i Veksø Sj. er en meget gammel tradition med en fastelavnsforening, som er stiftet i 1910. I gamle dage bestod fastelavnsoptoget af festklædte karle fra områdets gårde, der til hest dannede en fortrop, de blev så efterfulgt af udsmykkede hestevogne med musikanter, og de ældre gårdejere, som var udklædte i farverige kostumer. Hen ad vejen har det så udviklet sig til, at vognene og udklædningerne relaterede til temaer, der på en eller anden måde var aktuelle i tiden. Det har oprindligt været sådan, at fastelavnsoptoget i løbet af dagen red og kørte rundt til landsbyens og omegnens gårde, hvor de hvert sted blev beværtet, det var typisk varm æggepunch, romtoddy'er og lune æbleskiver, der blev serveret. Ved middagstid holder optoget en frokostpause, og det har gennem årene været en tradition, at det var en af byens førende gårdejere, som var vært for frokosten. I mange år var det Jens Erik Andersen på slagtergården, som var vært for frokostpausen, slagterens kone var kendt for sit lækre smørrebrød. Efter frokosten forsætter fastelavnsoptoget turen rundt i byen, og sidst på dagen sluttes fastelavnsfesten af med, at rytterne i Veksø Bygade slår katten af tønden, og det har altid været en meget festlig oplevelse, hvor de trætte heste og småberusede ryttere må slide hårdt for at få slået tønden ned. I gamle dage blev der brugt en rigtig smørtønde, som var forstærket, og som havde ligget i vand for at blive ekstra sej. Det kunne godt tage mere end en times hårdt slid for heste og ryttere at få slået tønden ned og kronet kattekongen, og bagefter var hestene og rytterne så trætte, at de knap nok kunne slæbe sig hjem til gården. Og det var ikke ualmindeligt, at rytterne på vejen hjem faldt i søvn på hesten, men rytterne havde om morgenen sørget for, at hesten havde set, at der var fyldt ekstra med valset havre, gulerødder og æbler i dens trug, så hestene fandt selv hjem til den varme stald og fodertruget, og hjemme på gården sørgede gårdfruerne og pigerne for, at de hjemvendte karle og gårdmænd blev båret i seng. Op gennem 80'erne og 90'erne blev Veksø Sj. voldsomt forandret, den udviklede sig fra at være en lille hyggelig landsby med kro, slagter, købmand, bank, sparekasse, kiosk, posthus o.s.v., til at blive et kæmpestort byområde med masser af parcelhuse. Udviklingen medførte, at de fleste af butikkerne lukkede, men på forunderlig vis lykkedes det for Veksø's nye beboerne at overtage og viderføre fastelavnsforeningen. I dag består fastelavnsoptoget af heste og ryttere fra omegnens rideklubber, og vognene køres af folk, der har hestevogskørsel som hobby, så fastelavnsoptoget er indirekte blevet til en årlig begivenhed, hvor folk, der interesserer sig for heste mødes, og de er med til at holde en gammel tradition i live. Nu om stunder er det byens forskellige villakvarterer, som optoget rider og kører rundt og besøger, og det er typisk grundejerforeningerne, der sørger for beværtningen at fastalavnsoptoget. Her på www.photo-gallery.dk kan du finde to billedserier af fastelavn i Veksø, den første serie er gamle billeder fra slutningen af 70'er og starten af 80'erne, hvor byen stadig var en lille landsby med nogle få hundrede indbyggere. Der var dog lidt opbrud i tingene, der var nemlig opstået ikke mindre end seks store kollektiver i byen, de var rykket ind i et par nedlagte landejendomme og nogle af byens større huse, kollektivisterne var blevet godt modtaget i byen, de udgjorde nemlig en tiltrængt tilvækst af unge til byen, som på det tidspunkt havde en meget stor overvægt af folkepensionister. Jeg boede selv i et af kollektiverne og gik på Kunsthåndværkerskolen i København, og i en årrække lavede jeg hvert år en billedserie af fastelavnsoptoget, som jeg så udstillede til damernes fastelavsfest, der blev afholdt den efterfølgende lørdag i hallen på Skibstedgård. Den anden billedserie er optaget fra år 2000 og frem, og den beskriver den form, som fastelavnsoptoget har i dag, hvor det rider og kører rundt i Veksøs forskellige villakvarterer. © NRE |