Jord og grundvandsforurening i Skuldelev / Soil and groundwater contamination in Skuldelev - preview (1 of 2)
image/_affald-13.jpg
affald-13.jpg
image/_bore_jordproever-30.jpg
bore_jordproever-30.jpg
image/_jordforurening-904.jpg
jordforurening-904.jpg
image/_jordforurening-905.jpg
jordforurening-905.jpg
image/_jordforurening-906.jpg
jordforurening-906.jpg
image/_jordforurening-907.jpg
jordforurening-907.jpg
image/_jordforurening-908.jpg
jordforurening-908.jpg
image/_jordforurening-909.jpg
jordforurening-909.jpg
image/_jordforurening-910.jpg
jordforurening-910.jpg
image/_jordforurening-911.jpg
jordforurening-911.jpg
image/_jordforurening-914.jpg
jordforurening-914.jpg
image/_jordforurening-916.jpg
jordforurening-916.jpg
image/_jordforurening-917.jpg
jordforurening-917.jpg
image/_jordforurening-918.jpg
jordforurening-918.jpg
image/_jordforurening-919.jpg
jordforurening-919.jpg
image/_jordforurening-920.jpg
jordforurening-920.jpg
image/_jordforurening-921.jpg
jordforurening-921.jpg
image/_jordforurening-922.jpg
jordforurening-922.jpg
image/_jordforurening-923.jpg
jordforurening-923.jpg
image/_jordforurening-924.jpg
jordforurening-924.jpg

next >>

Index / Home

Fortidens synder under Skuldelev

I den sydlige del af Hornsherred ligger der en lille landsby som hedder Skuldelev, det er på alle måder en typisk dansk landsby, med gårde, små idyliske bindingsværkshuse, et gadekær, en landsbykirke og en brugs.

Men under den idylliske overflade skjuler der sig en uhyggelig forureningssag, som har haft meget store konsekvenser for hele landsbyen.

Det hele starter tilbage i midten af 50'erne, hvor der var en driftig smed som startede en lille metalvarefabrik midt i landsbyen. Fabriksbygningerne blev i 1968 overtaget af metalvirksomheden Stelton, som fremstillede brugskunst i rustfrit stål, og som ind til 1983 anvendte tetrachlorethylen til affedtning af de metalemner, som virksomheden producerede.

Tetrachlorethylen også kaldet PCE, tilhører gruppen af klorede opløsningsmidler, som er meget effektive til affedtning, men de er også kræftfremkaldende og yderst skadeligt for mennesker, dyr og planter.

Men da der var mange af landsbyens beboer, som arbejdede og tjente en god ugeløn på fabrikken, så var den et vigtigt aktiv for det lille lokalsamfund, og derfor var der ikke nogen som stillede spørgsmålstegn ved, at der blev brugt klorerede opløsningsmidler til affedning af metalemnerne, og at spild fra denne afrensning blev udledet direkte til byens gadekær sammen med fabrikkens spildevand.

Op gennem 60'erne og 70'erne voksede virksomheden, og landsbyen fik sit første kloaksystem, så spildevandet fra byen og fabrikken kunne ledes direkte ud til Roskilde Fjord.

De store mængder klorede opløsningsmidler som hidtil var havnet i gadekæret, blev nu løbende skyllet ud i kloakken, og små utæthedder ved kloakrørenes samlinger medførte, at de klorede opløsningsmidler kunne sive ud i jorden under store dele af landsbyen.

Stelton flyttede fra byen i 1983, men det var først i løbet af 90'er, at man blev klar over, at der er noget riv-rav-ruskende galt i Skuldelev, og vi skal helt frem til 1999, førend de første undersøgelser af forureningen bliver iværksat. De følgende år gik med endnu flere undersøgelser, hvor myndighederne gang på gang blev overrasket over forureningens omfang og udbredelse.

Frederiksborg Amt gjorde i 2002 de første forsøg på at bekæmpe forureningen, man starter med at afgrave store mængder jord rundt om fabrikken, men disse bestræbelser viste bare, at det iværksatte oprydningsarbejde var helt utilstrækkeligt, og at yderligere tiltag var nødvendige.

Frem til 2005 blev der lavet endnu flere undersøgelser af forureningens omfang, og kommunalreformen medførte, at Frederiksborg Amt ikke satte nye afværge projekter i gang, og det var først i 2006, da Region Hovedstaden havde overtaget ansvaret for sagen, at der igen begyndte at ske noget.

I starten af 2006 bliver gadekæret i Skuldelev tømt for vand, og der blev lavet prøveboringer ned i undergrunden, i forbindelse med disse boringer finder man en geologisk lomme, hvor et tæt lerlag har tilbageholdt meget høje koncentrationer af klorede opløsningsmidler, og der bliver pumpet over tusind liter ren, ufortyndet opløsningsmiddel op fra undergrunden.

Det store undersøgelsesarbejde med prøveboringer forsætter, det bliver også konstateret, at der er mange huse i landsbyen, som har problemer med indeklimaet, det er jo gamle bindingsværkhuse, som er bygget på syldsten, og deres fundamenter er langt fra så tætte, at de kan ikke tilbageholde de PCE dampe, som stiger op fra undergrunden.

I 2008 blev det område ved gadekæret, hvor undergrunden er forurenet med de største koncentrationer af klorede opløsningsmidler afgrænset med en spunsvæg, og indenfor denne er der nedboret et system af rør med varmelegemer. Dette anlæg skulle i tre måneder holde jorden opvarmet til ca. 100 grader, det medfører, at opløsningsmidlerne fordamper og stiger op gennem rørene, hvor det kondenseres og pumpes videre over i nogle opsamlingstanke.

Anlægget var i drift hen over tre måneder, hvor man forventede at fjerne yderligere 1000 liter opløsningsmidler fra undergrunden, i driftperioden var det samlede el-forbrug beregnet til ca. 900.000 kilo watt timer, det svarer til det årlige forbrug i 50 el-opvarmede parcelhuse.

Forureningsbekæmpelsen i Skuldelev er meget stort projekt, som langt fra er afsluttet, det vil være nødvendigt at etablere og drive et tæt net af afværgeboringer, så det forurenede grundvand ikke spreder sig ud over et endnu større område. Oppumpningen og rensningen af det forurenede grundvand vil minimum komme til at strække sig hen over de kommende 20-50 år, og det forventes, at det komme til at koste samfundet og skatteyderne mellem en og fem millioner kroner om året.

Men der er ingen garantier for, at der er fuld kontrol over den meget omfattende forurening, og der kan sagtens dukke ting op, som kan mangedoble udgiften til bekæmpelsen af PCE forureningen under Skuldelev.

© 2012 Niels Riis Ebbesen


Appendiks:

Her i efteråret 2016 har politikerne i Region Hovedstaden truffet en beslutning om, at regionen vil afbryde den igangværende oprensning af forureningen i Skuldelev, og udskyde den endelige oprensning i foreløbigt 10 år.

Region Hovedstaden har hen over de sidste 8 år brugt ca, 50 millioner kroner på oprensning af jorden under Skuldelev, og det vurderes, at ca. 75% af forureningen er blevet pumpet op af jorden.

Det er tillige blevet anslået, at det yderligere vil koste et sted mellem 30 og 50 millioner kroner, at få oprenset de sidste 25% af forureningen med klorerede opløsningsmidler.

Regionsrådets beslutning vil med sikkerhed medføre, at forureningen under Skuldelev vil bredde sig til en eller flere af det lokale vandværks drikkevandsboringer, som så må lukkes.

Og det er naturligvis et en økonomisk bet for landsbyens beboer, da de selv skal afholde udgifterne til at skaffe drikkevand, som ikke er forurenet.

© oktober 2016 - Niels Riis Ebbesen