dampkeddel-452.jpg |
dampkeddel-453.jpg |
dampkeddel-454.jpg |
dampkeddel-455.jpg |
dampkeddel-456.jpg |
dampkeddel-457.jpg |
dampkeddel-458.jpg |
fuge_daek-389.jpg |
fuge_daek-390.jpg |
fuge_daek-391.jpg |
fuge_daek-392.jpg |
fuge_daek-393.jpg |
fuge_daek-394.jpg |
fuge_daek-395.jpg |
fuge_daek-396.jpg |
fuge_daek-397.jpg |
fuge_daek-398.jpg |
fuge_daek-399.jpg |
fuge_daek-400.jpg |
fuge_daek-401.jpg |
Veteran dampskibet S/S Skjelskør S/S Skjelskør er et stykke danmarkshistorie, der hver sommer sejler rundt med i tusindvis af passagerer, som oplever fornemmelsen af, hvordan de små dampfærger i første halvdel af 1900-tallet fungerede, som vigtige forbindelser til og fra de danske småøer. Dengang var der ikke helikoptere som kunne bringe en syg øboer på hospitalet, og når jordmoderen skulle over på en ø og bistå ved en fødsel, så var færgen den eneste måde at komme frem på. Men selv om S/S Skjelskør er tæt på at være 100 år gammel, så er det ikke en evighedsmaskine, det er faktisk sådan, at medlemmerne af Dansk Veteranskibsklub kun sejler med S/S Skjelskør i 4 måneder om året, de øvrige 8 måneder går med at vedligeholde og servicere skibet, og alt arbejdet udføres som frivilligt ulønnet foreningsarbejde, medlemmerne får dog den belønning, at de hver sommer har fornøjelsen af, at kunne sejle med et smukt og velholdt veteran dampskib. Vedligeholdelsesarbejderne på S/S Skjelskør er nøje sat i system, der er nemlig faste opgaver med relation til sikkerheden, som skal udføres hvert år, f.eks. så skal kedlen trykprøves, og alle redningsveste kontrolleres, og have monteret nye markeringslamper med friske batterier. Og de selvoppustelige redningsflåder skal også regelmæssigt til eftersyn. På den lange liste over de faste projekter, er også alle de kosmetiske opgaver med at male, lakere, pudse, rengøre, o.s.v., som tilsammen gør, at skibet altid fremstår smukt og velbevaret, og det er et meget stort og omfattende arbejde, på et gammelt skib med en masse kringelkroge. Hver vinter skal de store kulkasser også rengøres, og males med en speciel maling, så de ikke korroderer p.g.a. af kuldenes indhold af svovl. Og selv med en heldragt og åndedrætsværn, så er det en arbejdsopgave, som man ikke kan undgå at blive meget beskidt af. Men de aller største opgaver på S/S Skjelskør er de løbende udskiftninger af dele, som enten slides eller på anden måde nedbrydes i forbindelse med driften af skibet. Det er f.eks. sådan, at den syre som er i røgen, den gør, at skorstenen kun holder i et afgrænset åremål, og så skal der bygges en ny skorsten, som er 100% magen til dem gamle, og efterfølgende skal den nye skorsten monteres. Men medlemmerne i Dansk Veteranskibsklub har hen over årene opbygget en masse viden om skibet, så de hele tiden har en langsigtet plan for de store dyre vedligeholdelsesarbejder, og de tager typisk en eller to store ting i løbet af en vinter, så de hele tiden er lige med. Inden for de seneste år, der har S/S Skjelskør fået et nyt fyrkammer sat ind i kedlen, en ny skorsten, og en større udskiftning af jernplader, som var tæret af rust, de nye jernplader som er 8 mm tykke, er blevet monteret med varme nitter, på nøjagtig samme måde, som dengang skibet blev bygget. For at kunne arbejde på S/S Skjelskør gennem hele vinteren, så har medlemmer af Dansk Veteranskibsklub konstrueret en vinteroverdækning, den gør, at de kan arbejde i læ for vejr og vind. Vinteroverdækningen monteres hvert efterår i slutningen af oktober måned, og demonteres i begyndelsen af april måned, så masten kan blive rejst, og bænkene på soldækket kan blive monteret, og S/S Skjelskør kan blive sejlklar. Læs og se mere på www.dampskib.dk © 2012 Niels Riis Ebbesen |