En kæmpe stor flok skarver i Sjælsø

Der har i de sidst 14 dage været en kæmpe stor flok skarver, der nok tæller op mod 1.000 individer, som har taget ophold i Sjælsø. Det er fugle som er trukket til søen fra andre steder i Nordsjælland, da der ikke er en egenlig skarvkoloni ved Sjælsø.

Når man har tilbragt et flere dage på søen, og har iagttaget skarvernes aktivitet, så er det helt tydeligt, at den store flok skarver i fælleskab laver koordinerede angreb på stimerne af småfisk, som i den lavvandede Sjælsø ikke kan flygte ned på større vanddybder, hvor flokken af skarver ville have mere vanskeligt ved at omringe dem.

Ornitologerne har vurderet, at en voksen skarv skal spise ca. et halv kilo fisk i døgnet, hvis den skal holde sig i en god fodermæssig stand. Og det vil sige, at de ca. 1.000 skarver i Sjælsø, hvert døgn fortærer ca. et halvt tons småfisk, og det bliver til rigtig mange fisk, da skarverne udelukkende jager småfisk.

Det er selvfølgelig nærliggende at overveje om det er et problem for lystfiskeriet, at de ca. 1.000 skarver hvert døgn fjerner et halvt tom småfisk fra Sjælsø, men det er næppe tilfældet, en skarv har ikke tænder så den kan ikke tygge de fisk som den fanger, derfor sætter dens gab og hals en naturlig grænse for, hvor store fisk de kan sluge, og skarvens diæt består hovedsageligt af første og andet års skalle- og brasenyngel. Gedder og aborrer er kun i en meget begrænset grad truet af skarverne, da de normalt holder sig skjult i vegetationen, og aborrens pigge gør den til en uattraktiv mundfuld.

Derfor er den mest logisk konklusion, at det er gavnligt for Sjælsø, at skarverne tømmer søen for en 5, 10 eller måske 20 tons skidtfisk, det er nemlig alle disse småfisk som rent faktisk spiser og lever af det zoo-plankton, der under normale forhold skulle fortære den store overproduktion af svævealger der er i Sjælsø.

Skarvernes jagt i Sjælsø er under alle omstændigheder naturlig og langt mere skånsom end den kostbare biomanipulation, som Rudersdal, Hørsholm og Allerød Kommuner her i 2014 har iværksat i søen. Maskestørrelsen på de garn og vod som biologerne anvender i forbindelse med biomanipulationen medfører nemlig, at de udelukkende fanger og fjerner de store individer, som kun i et meget begrænset omfang spiser zoo-plankton. Store brasner og karper på h.h.v. 5 og 10 kilo kan jo ikke nå at spise sig mæt i dafnier, som er mindre end hovedet på en tændstik. Og i modsætning til biologernes garnfiskeri, som uvægerligt medfører garnskader på de rovfisk som skal genudsættes, så har skarvernes ensidige jagt på de mindre individer den åbenlyse fordel, at den ikke påfører skader på søens bestand af større fisk, som har lystfiskernes interesse.

Der er ingen tvivl om, at skarvernes jagt vil medføre en kraftig reduktion af skaller og brasner i Sjælsø, og det kan ligefrem forbedre lystfiskeriet efter gedder og aborrer, da der ikke vil være en enorm mængde naturlige byttefisk, som de nemt og hurtigt kan spise sig mætte i. Og når søen dækkes af is, så får alle søens fisk jo fred for skarverne.

Og her til slut vil jeg runde af med at sige, at skarven indvandrede til de områder som sidenhen skulle blive til Danmark for over 10.000 år siden, det var iøvrigt 3.000 år før de første stenalderfolk bosatte sig langs kysterne. Og det er først her i løbet af de sidste 60-70 år, efter at vi mennesker har forurenet søerne, åerne og havet omkring Danmark med spildevand, og erhvervsfiskerne systematisk har overfisket alle fiskebestande, at skarven efter nogles mening er blevet et problem for fiskebestandene.

© 16. november 2014 Niels Riis Ebbesen