Lystfiskeri / Angling - preview (19 of 38)
image/_lystfiskere-1577.jpg
lystfiskere-1577.jpg
image/_lystfiskere-1578.jpg
lystfiskere-1578.jpg
image/_lystfiskere-1579.jpg
lystfiskere-1579.jpg
image/_lystfiskere-160.jpg
lystfiskere-160.jpg
image/_lystfiskere-161.jpg
lystfiskere-161.jpg
image/_lystfiskere-1615.jpg
lystfiskere-1615.jpg
image/_lystfiskere-162.jpg
lystfiskere-162.jpg
image/_lystfiskere-175.jpg
lystfiskere-175.jpg
image/_lystfiskere-176.jpg
lystfiskere-176.jpg
image/_lystfiskere-177.jpg
lystfiskere-177.jpg
image/_lystfiskere-178.jpg
lystfiskere-178.jpg
image/_lystfiskere-179.jpg
lystfiskere-179.jpg
image/_lystfiskere-180.jpg
lystfiskere-180.jpg
image/_lystfiskere-181.jpg
lystfiskere-181.jpg
image/_lystfiskere-182.jpg
lystfiskere-182.jpg
image/_lystfiskere-183.jpg
lystfiskere-183.jpg
image/_lystfiskere-185.jpg
lystfiskere-185.jpg
image/_lystfiskere-1863.jpg
lystfiskere-1863.jpg
image/_lystfiskere-1866.jpg
lystfiskere-1866.jpg
image/_lystfiskere-1867.jpg
lystfiskere-1867.jpg

<< previous / next >>
|1|2|3|4|5|6|7|8|9|10|11|12|13|14|15|16|17|18|19|20|21|22|23|24|25|26|27|28|29|30|31|32|33|34|35|36|37|38|
Index / Home

Reflektioner over lystfiskeriets dag

Det har været lystfiskeriets dag her i dag den 17. maj 2015, og det burde faktisk ha' være en festdag for alle danske lystfiskere, hvor de har kunnet stille op ude ved deres lokale fiskevande, og bibringe deres passion for lystfiskeriet, til folk som potentielt kunne blive lystfiskere, og alle dem som bare er nysgerrige.

Men lystfiskeriets dag har desværre udviklet sig til et events, som slet ikke fokuserer på lystfiskeriet dyder og kerneværdier, det er i stedet blevet til et kommercieliseret projekt, og mange steder inviterer man folk ud i et put and take, hvor de kan stå i en nedlagt grusgrav og fange forkrøblede og haleløse dambrugsfisk.

Jeg har for længst besluttet, at jeg ikke ville bruge min tid på lystfiskeriets dag, og da det blæste for kraftigt til at ta' fisketur, så havde jeg aftalt med mig selv, at jeg ville cykle en tur til Farum og besøge nogle gamle venner. Det ville jo også give mig muligheden for, at lægge en del af cykelturen langs Farum Sø, som er min barndoms fiskevand.

På udturen gjorde jeg dog holdt ved Ganløse Bageren, det skader nemlig ikke med en lille sød ting, når man sådan snupper en cykeltur på næsten 45 kilometer.

Lige ved siden af Ganløse Bageren ligger byens gadekær, og da jeg sad på en bænk udenfor bageren og nød min romkugle, så kunne jeg se, at der var to drenge som lystsfiskede med håndliner ovre på den anden side af gadekæret, og jeg kom naturligvis til at tænke på, at jeg selv som dreng havde fisket med håndline i flere år, inden jeg fik min første bambus fiskestang.

Da jeg sad og betragtede drengene kunne jeg se, at den ene af dem havde nogle problemer med hans håndline, og derfor besluttede jeg mig for, at gå om til dem og se om det var noget som jeg kunne hjælpe dem med. Da jeg kom derom og spurgte ind til, hvordan det gik med deres fiskeri, så fortalte de mig straks, at den ene af dem havde noget 'kluddermor', jeg fik lov til at kigge på problemet, og det så mildt sagt håbløst ud, og hvis det havde været min egen håndline, så havde jeg skiftet til noget ny line.

Men jeg havde jo ikke noget ny line i lommen, så jeg gik i gang få løst alle løkkerne og knuderne op, og efter en 5-10 minutter så var håndlinen ordnet og klar til brug igen, og jeg kunne afslutte projektet med at justere flådet til den rette dybde, hvilket jeg også hjalp den anden dreng med. Og i løbet af få minutter havde begge drenge fanget adskillige guldfisk, der er tilsyneladende en pæn bestand af guldfisk i Ganløses gadekær.

Drengene havde en spand med, som de havde fyldt med vand, og i den opbevarede de deres fangst, derfor aftalte jeg med dem, at når de sluttede fiskeriet, så skulle de tælle hvor mange fisk de havde fanget, og sætte dem tilbage i gadekæret, så de kunne fange dem igen en anden dag. Og jeg kunne slutte med at sige 'knæk og bræk' til de to unge lystfiskere, da jeg forsatte min cykeltur til Farum.

På min videre tur kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg faktisk havde deltaget i lystfiskeriet dag på min helt egen og alternative måde, men jeg kom dog frem til, at jeg egenlig ville ha' gjort det samme, på en hvilken som helst dag på året.

© maj 2015 - Niels Riis Ebbesen