Et nyt lystfiskerforbund

Der er efterhånden rigtig mange sjællandske lystfiskere som mener, at tiden er ved at være moden til at stifte et nyt lystfiskerforbund.

Blandt de øst-danske lystfiskere, har der hen over de sidste 30 år været en udbredt og støt voksende utilfredshed med den måde, hvorpå Danmarks Sportsfiskerforbund har forvaltet det mandat, som det har fået af de danske lystfiskere, og en meget naturlig følge har været, at der er mange store sjællandske lystfiskerklubber som har meldt sig ud af DSf. Og iflg. interne kilder i DSf, så skulle forbundets medlemstal i dag være et pænt stykke under de 20.000.

Når de sjællandske lystfiskere hyggesnakker ude ved fiskevandene, så hører man hyppigt en kritik af DSf som går på, at forbundet har brugt, og måske endda ligefrem misbrugt deres plads og indflydelse i det rådgivende §7-udvalg til, at få kanaliseret flest muligt af fisketegnsmidlerne til udsætninger af havørreder og laks i de jyske åer. Hvilket igen har medført, at der ikke længere foretages kystudsætninger af havørreder langs Sjællands kyster, og at der heller ikke bliver udsat gedder og sandart i de sjællandske søer.

Et forenings-medlemskab af DSf koster p.t. 375 kroner om året pr. medlem. Og derfor er der efterhånden mange af de sjællandske lystfiskerklubber, som er kommet frem til den konklusion, at de langt bedre selv kan forvalte de penge, som et medlemskab af DSf koster.

Det exorbitante kontingent til DSf skyldes i høj grad, at forbundet altid har ført sig frem med nogle meget store armbevægelser. Nu om stunder kunne DSf jo sagtens kommunikere med medlemmerne via hjemmesiden, og i nyheds-mails, men det er slet ikke stort og flot nok til DSf, som årligt bruger mange millioner kroner på, at udgive og distribuere et medlemsblad. Og det seneste eksempel på DSf's frådseri er, at forbundet har valgt at fejre medlemstilbagegangen med et prestigebyggeri til lidt over 10 millioner kroner i Vejle ådal, der skal fungere som et nyt forbundshus.

På Sjælland er der flere store lystfiskerklubber som har næsten tusind medlemmer, og for klubber i den størrelse er det en udskrivning på op mod 375.000 kroner om året, hvis den vil være medlem af DSf, og for bestyrelserne i disse klubber kræver det jo ikke den store regnemaskine at nå frem til, at for de penge som et medlemsskab af DSf koster, der kan klubberne selv købe rigtig meget fiskepleje, som kan målrettes direkte til de fiskevande de lejer fiskeret i, og som derfor ubeskåret er til gavn for den enkelte klubs medlemmer.

Når de enkelte lystfiskerklubber fravælger medlemsskabet af DSf, og i stedet bruger pengene til, at financierer fiskepleje ud fra lokale interesser, så har det en hel masse fordele, men der er selvfølgelig også et par ulemper, og en af de mere væsentlige er, at bestyrelserne i de enkelte foreninger ikke har et så stort bagland, og så mange ressourcer, at de også kan skaffe sig indflydelse på de politiske beslutninger, som vedrører og påvirker lystfiskeriet. Og det er da også på disse områder, at et stort fælles forbund har sin berettigelse.

Men da DSf hen over de sidste 20 - 30 år har præsteret en lang række af særdeles grove svigt i forhold de sjællandske lystfiskere, så er det løb li'som kørt. Og de foreninger som har forladt DSf går ikke tilbage til en fuser, så derfor kan DSf aldrig nogensinde blive et forbund for alle de danske lystfiskere. Det virker også som om, at ledelsen i DSf selv har erkendt dette, og det er grunden til, at forbundet 100% har målrettet dets indsats til fordel for de jyske å-foreninger.

Derfor er den eneste vej frem, at bestyrelserne fra de store sjællandske lystfiskerklubber og facilitetssammenslutninger stikker hovederne sammen, og finder frem til en model for et sjællandsk lystfiskerforbund, som kan være et reelt alternativ og en modvægt til DSf.

Årsagen til, at der ikke allerede er taget initiativer til et nyt alternativ forbund for lystfiskere skyldes nok, at sporene fra Danske Lystfiskere godt kan virke skræmmende. Dengang i starten af 90'erne da DL blev stiftet, der havde DSf over 30.000 medlemmer, og det var meget stærkere end det er i dag, og DSf brugte rigtig mange ressourcer på, at bekrige DL. Men realiterne var, at 3 - 4.000 medlemmer forlod DSf og meldte sig ind i DL, og de er aldrig vendt tilbage til DSf. Og frem til i dag er der yderligere 6 - 7.000 medlemmer, som har meldt sig ud af DSf.

Det var i øvrigt en helt anden tid, med nogle andre forudsætninger da forbundet af Danske Lystfiskere blev stiftet. Internettet var knap nok opfundet, så al kommunikation til medlemmerne skulle foregå på papir, og hvis der er noget som vejer tungt i en nystartet organisations budget, så er det udgifter til trykning og porto. Det der var dog ikke manglende opbakning fra de sjællandske lystfiskere, DSf's smædekampagner eller økonomien, som kuldsejlede Danske Lystfiskere, men derimod et par medlemmer i DL's bestyrelse, som vægtede personlige interesser højere end de fælles mål.

Et nyt lystfiskerforbund skal naturligvis ta' ved lære af DSf's og DL's fejltagelser. Og det er oplagt, at det skal drives som et lav-pris projekt, hvor der ikke er en stab af dyre akademikere og et dyrt domicil. Et nyt forbund bør bygges op med en hjemmeside som omdrejningspunkt, og al kontakt med medlemmerne skal ske via SMS'er og e-mail. Og så kan hjemmesiden indrettes sådan, at alle væsentlige beslutninger løbende bliver lagt ud i on-line afstemninger blandt forbundets medlemmer, nu om stunder er sådan et system jo meget nemt at implementere, hvis alle medlemmerne bliver udstyret med et unikt brugernavn, medlemsnummer og password.

I et nyt lystfiskerforbund med et flad demokratisk struktur, hvor alle medlemmerne løbende har indflydelse på de beslutninger som der træffes, der vil det også være realistisk, at hverve medlemmer, som ikke er medlem af en lystfiskerklub. Og hvis der stiles i mod, at kontingentet skal holdes helt nede på mellem 50 og 75 kroner om året, så vil prisen for et medlemskab blive opfattet som ubetydeligt, og det vil ikke være spor urealistisk, at nå op på et medlemstal, der er meget højere end det som DSf har fantaseret om i mange år.

Og med et nyt lystfiskerforbund, som vil være et reelt alternativ til DSf, der vil de sjællandske lystfiskere kunne gøre krav på pladser i en lang række råd og nævn, herunder §7-udvalget og friluftsrådet, og så vil DSf ikke længere kunne lave en studehandel med DTU-Aqua om fordelingen af fisketegnsmidlerne, som i den grad er ugunstig for de sjællandske lystfiskere.

© april 2015 - Niels Riis Ebbesen