1880 - Rasterteknikken og verdens første pressefoto

Den 4. marts 1880 bragte den amerikanske avis New Daily Telegraph verdens første reportagefoto, motivet viste et slumkvarter.

Pressehistorikerne er generelt enige om, at verdens første pressefoto blev publiceret den 4. marts 1880 i New York Daily Graphic. Opfindelsesåret for rasterteknikken er 1881, så det første pressefoto må være gengivet som et rent sort/hvis streg-foto.

Indtil Stephen H. Horgan i New York avisen New Daily Telegraph offentliggør et rastreret halvtonefoto, var det kun muligt at trykke billeder som zylografier eller kobberstik, men rasterteknikken åbner mulighed for brug af fotografiet i avisernes og bladenes nyhedsreportager. I 1883 er rasterteknikken nået til Europa, og Georg Meisenbach trykker et rastreret halvtonefoto i Illustrierte Zeitung i Leipzig.

1887 - Pressefotos

En af de første fotojournalister var danskeren Jacob Riis, som i slutningen af 1800-tallet laver fotoreportager fra New York's arbejderkvarterer, hans billeder er så intense, at de stadig her over 100 år efter, giver beskueren oplevelsen af at være der selv, Jacob Riis er i dag stadig en af Amerikas mest berømte fotografer.

1887 - Celluloid som filmbase

I 1887 tager Reverend Hannibal Goodwin patent på ideen om at bruge klar nitrocellulose (celluloid) som base for fotografiske film.

Celluloid er et transparent, hornagtig plastmateriale, som fremstilles af nitrocellulose og kamfer opløst i alkohol, celluloid er stærkt og let, og det var på mange måder et stort fremskridt i forhold til de tunge og skrøbelige glasplader.

Celluloid lugter svagt af kamfer, det er uopløseligt i vand, i kold tilstand kan det forarbejdes mekanisk, ved en temperaturer på ca. 80 grader C. bliver celluloid plastisk og formbart.

Men der er også ulemper ved celluloid, det største problem ved celluloid er, at det er ekstremt brandbart, også uden ilttilførsel, det skyldes, at nitrocellulose selv danner ilt ved opvarmning.

Og nu om stunder har vi desværre måttet konstatere, at celluloid er meget ustabilt; museer og arkiver bruger store ressourcer på at forhindre, at de gamle celluloid-film nedbrydes.

1888 - Agfa's første logo

Agfa's første logo/varemærke, der er fra slutningen af attenhundredetallet, er en storslået og pompøs ting, som virkelig afspejler samtiden, og at fotografiet på daværende tidspunkt var en veletableret branche, hvor de store firmaer tjente gode penge, så der var råd til overdådige farvetryk.

1888 / 1891 - Agfa og Gevaert

I Berlin grundlægges der en fabrik med navnet "Aktiengesellschaft für Anilinfabrikation" forkortet til Agfa, og denne fabrik producerer en række kemiske produkter, herunder fotomaterialer. Agfa begynder også at producere kameraer, og bliver hurtigt Europas førende producent af fotoartikler.

Allerede i 1891 udvikler en af Agfa's kemikere en helt ny type hurtig fremkalder, Rodinal fremkalderen, som op igennem det følgende århundrede er en af verdens mest anvendte S/H filmfremkaldere.

I 1964 bliver Agfa fusioneret med Gevaert, og i en årrække derefter kaldes den sammenlagte virksomhed for Agfa-Gevaert.

1889 - Kelvingrader

I slutningen af 1800-tallet iagttager den skotske fysiker, Lord William Thomson Kelvin, at forskellige typer lyskilder afgiver lys med forskellige farver, han kommer frem til en scala med (kelvin-)grader, der måler lysets farvetemperatur, og hvor indedørs lys har en temperatur på 3200 kelvingrader, og udedørs daglys midt på dagen er 5500 kelvingrader. Kelvin's forskning bygger videre på de opdagelser, som Newton publicerede i 1672.

Grunden til at lysets farve måles i "grader" (kelvingrader) er, at Kelvin opvarmede kul og iagttog, at ved lave temperaturer lyste kullet rødligt, og når temperaturen steg, så blev kullet først gulligt, så hvidligt og til sidst blåligt.

Kelvin's opdagelse får stor betydning i forbindelse med opfindelsen af farvefilmene i 1934, da filmenes farvefølsomhed bliver kalibreret efter henholdsvis dagslys' 5500 kelvingrader, og indendørs kunstlys 3200 kelvingrader.

1890 - H&D skalaen

Helt frem til 1880-erne er de fotografiske materialer ekstremt langsomme, og det kræver meget lange eksponeringstider at skabe det latente billede i emulsionen, det gør at man i fremkaldelsen kan regulere for materialets følsomhed, ved at negativet kortvarigt inspiceres med meget svagt rødt lys, og man kan derved også stoppe fremkaldelsen på det mest passende tidspunkt.

I slutningen af 1800-tallet skabte de nye hurtigere tørplader et behov for et system til måling og identifikation af filmens lysfølsomhed/hastighed. Det var de to engelske videnskabsmænd F. Hurter og V. C. Driffield, som opfandt et system af H&D skalaen, systemet holdt helt frem til indførelsen af DIN og ASA.

1890 - De første danske luftfotos fra ballon

I en beretning fra 1881 fremgår det, at der i Dansk Fotografisk Forening var overvejelser omkring muligheden af at fotografere fra en ballon.

Det bliver dog først i 1890 at det lykkes, idet ballonskipper Laurits Johansen (som fører af ballonen) og fotograf H.C. Ferslew bliver de første, som laver luftfotos over København. Det blev til nogle ret vellykkede billeder, som blev købt af forlagsdirektør Carl Aller, de blev bearbejdet til cylografier og trykt i datidens Familiejournal.

1891 - Montebello satte for alvor gang i luftfotograferingen

Tivoli købte i 1891 "ballon captif" Montebello. Det var en kæmpestor lænkeballon, der kunne tage 5-6 betalende passagerer op til en højde af ca. 1.000 fod. Brinten løftede og nedhalingen skete ved hjælp af en 30 HK dampmaskine.

Og der var mange københavnske fotografer, som benyttede muligheden for, at de fra Montebello kunne fotografere udsigten over byen. Mange af deres billeder er bevaret i forskellige samlinger.

1894 - Scheiner-Grad

I 1894 opfinder tyskeren Julius Scheiner endnu en metode til at måle/definere films realative hastighed, metoden kaldes Scheiner-Grad og blev beregnet ud fra den tid, det tog at opnå maksimal sværtning. Metoden er særlig velegnet i forbindelse med astronomisk fotografi.

1894 - Gevaert

I 1894 grundlægger den belgiske fotograf "Lieven Gevaert" en virksomhed med navnet "L. Gevaert & Cie", der producerer fotografiske materialer i en meget høj kvalitet.

Gevaert produkter var meget efterspurgt blandt førende fotografer, og virksomheden voksede til at være en af de største i Europa. I 1964 bliver Gevaert fusioneret med Agfa, og i mange år kaldes den sammenlagte virksomhed for Agfa-Gevaert.

1895 - Røntgenfotografi

Det er tyskeren Wilhelm Conrad Röntgen, som i 1895 opdager røntgenstrålerne, og dermed opfinder han røntgenfotografiet. Denne opfindelse er en af de mere upåagtede inden for fotografiet, hvilket er urimeligt, da røntgenbilleder er et af lægernes vigtigste værktøjer i forbindelse med behandlingen af en lang række skader og sygdomme. Videnskaben har dog anerkendt Röntgen med en Nobelpris.

1895 - Københavns Fotografiske Amatørklub

Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der en del fotografer, som ikke havde fotografiet som næringsvej, det var folk der dyrkede fotografering som en hobby, men da fotoudstyr og materialer ikke var helt billigt, så var det typisk veluddannede og velhavende folk.

Fra starten var hobbyfotograferne også med i Dansk Fotografisk Forening, hvor der ikke blev skelnet imellem erhvervdrivende fotografer, og dem der fotograferede på amatørbasis.

Men i 1895 sker der en opsplitning, hvor de københavnske hobbyfotografer danner Københavns Fotografiske Amatørklub, og de grunldægger dermed den første danske fotoklub.

1900 - Verdens største kamera

Den amerikanske fotograf George R. Lawrence's forretningsmotto var "Det hidtil umulige indenfor fotografiet er vores speciale", og han var en usædvalig fotograf, der på alle måder er billedliggørelsen af udsagnet "i Amerika er alting meget stort". En af hans mange bedrifter var, at han konstruerede og byggede verdens største kamera, der havde et negativformat på 1,3 x 2,4 meter.

Kameraet blev tranporteret på en specialbygget hestevogn, og det krævede 8 mand til at stille det op, der blev fotograferet på glasplader, papirbillederne blev naturligvis fremstillet som kontaktkopier.

1902 - Zeiss Tessar objektiv f 1:3,5

Zeiss Tessar er uden tvivl fotohistoriens mest berømte objektiv, det blev produceret i mere end 75 år.

Zeiss var allerede i starten af 1900-tallet placeret blandt de førende producenter af objektiver til kameraer. Det var alligevel en sensation, da Zeiss i 1902 lancerer det nye lysstærke Tessar objektiv med en største blændeåbning på 1:3.5. Senere udviklede Zeiss Tessar objektiver med f 1:2,8 som største blænde.

Tessar objektivet er også verdens mest succesrige objektivkonstruktion, og det var i mere end 50 år verdens bedst korrigerede og skarpest tegnende serieproducerede objektiv. Alle andre objektivfabrikker har lavet kopier af konstruktionen og solgt dem under eget navn, f.eks. Leitz Elmar, Voigländer Skopar, Rodestock Ysar, Nikon Nikkor-Q og Agfa Solinar.

20. juli 1889 - Det første pressefoto i en dansk avis

Der er nogen uenighed om hvornår det første pressefotos blev trykt i en dansk avis, men det bedste bud er nok, at det er Vendsyssel Tidende som den 20. juli 1889 trykker et billede af Fridtjof Nansen. Og da billedet illustrerer en aktuel begivenhed, så kan det godt betegnes som et pressefoto.

Fridtjof Nansen er som den første er gået over Grønlands indlandsis. Billedet er et atelierfotos, dette er dog ganske naturlig, da der på dette tidspunkt ikke fandtes film og kameraer, som kunne optage håndholdte øjebliksbilleder.

December 1890 - Den første fotoreportage i en dansk avis

Vendsyssel Tidende er også den første danske avis, som bringer en egenlig fotoreportage, det er en billedserie fra Hjørring Andelssvineslagteri.