1975 - Kodak bygger verdens første prototype til et digitalt kamera

Allerede i 1976 kan Kodak's ingeniøren Steve J. Sasson præsentere en prototype til et digitalt sort/hvid still billede-kamera baseret på Fairchild Semiconductor's 100 x 100 pixelchip. Det tog kameraet 23 sekunder at arkivere et billede på et kasettebånd. Kameraet vejede ca. 4,5 kilo, men trods størrelsen og de beskedne data, så markerer dette kamera starten på det digitale fotografi.

1976 - Leitz autofocus

På Photokina i 1976 præsenterer Leitz et modificeret Leicaflex med 'Correfot' (AF), som er et autofocus-system, hvor fokuseringen sker ved, at der måles på kontrastomfanget i et udsnit af billedfeltet.

Opfindelsen af autofocus kan ikke tilskrives en enkelt person eller firma, der er nemlig flere forskellige metoder, og de har alle det til fælles, at det er teknologier, som er sammensat af flere opfindelser. Et af de vigtigste autofocus patenter, som er baseret på fase-sammenligning, tilhører Honeywell og Cosina.

1976 - CANON AE-1

I april 1976 introduceres Canon AE-1. Det er verdens første 35mm SLR-kamera (Single Lens Reflex) med indbygget microprocessor, som styrer TTL lysmålingen. Det gør det muligt at lave en gennemsnitsberegning af lysmålingerne fra et større antal små sensorer. Dette system viser sig at være en genial idé, og principperner i AE-1's lysmåling anvendes stadig i de fleste AE-systemer.

Canon AE-1 var imidlertid et relativt dyrt kamera, da det kom på markedet i 1976, og det blev kun produceret og solgt i et forholdvis beskedent antal.

1977 - Autofocus - Konica C35 AF

I 1977 introduceres Konica C35 AF, det er verdens første serieproducerede point and shot kamera med autofocus.

1977 - Ilford Multigrade

Det er lidt af en revolution, da ILFORD i 1977 lancerer Multigrade I på RC fotopapir: Fotograferne kan nu nøjes med en enkelt æske fotopapir i mørkekammeret, da et simpelt filtersystem gør, at man kan opnå alle hårdhedsgrader fra 0 til 6 på det samme fotopapir. Et år efter lancerer Kodak et lignende system under navnet Kodak Polycontrast, men det kan ikke rokke ved Multigrade's enorme success.

1979 - Canon AF35M

I november 1979 introduceres Canon AF35M automatic, det et 100% fuldautomatisk point and shot kamera, med AE (autoeksponering), AF (autofocus) og motor til fremtrækning af filmen, det bliver også et populært kamera, som produceres og sælges i et stort antal.

1979 - Dansk Fotografisk Tidsskrift 100 år jubilæumsnummer

I 1979 kan Dansk Fotografisk Forening fejre 100 års jubilæm, og foreningen udsender et stort flot nummer af bladet "Dansk Fotografisk Tidsskrift", som ud over en gennemgang af de forgangne 100 års udvikling, også har artikler, der forsøger at kigge ind i fremtiden.

Der er endda en fremtidsvision om, hvordan pressefotografer og medier vil arbejde i 2079, til illustration af artiklen har fotografen Jan van Steenwijk fremstillet en fantasi-prototype, som er et bud på, hvordan fremtidens elektroniske kamera kommer til at se ud. Kameraet hedder "Foton-I" - en billedskærm har afløst matskiven, der er indbygget sender og modtager, objektivet er erstattet af en strålescanner, via tastaturet kan der skrives direkte til redaktionen, beskæringer, opretninger, farveændringer og fritlægninger af motivet styres via det indbyggede dataanlæg.

Det fantastiske er, at det har taget mindre end 25 år at opfylde denne profiti, her i starten af det 21. århundrede er mobiltelefoner med indbygget digitalkamera uhyggelig tæt på at kunne alt det, som man drømte om i 1979.

Og hvis vi ser på, hvordan pressefotografer i dag arbejder, hvor de optager billederne digitalt, redigerer dem i en bærbar computer, og sender dem og billedteksterne hjem til redaktionen via Internettet, så er målet mere end rigeligt nået.

1980 - Ilford XP1 film

I 1980 udvikler Ilford en chromogenic film, dvs. en sort/hvid film, XP1, som kan fremkaldes i en almindelig C-41 farvekemi.

1980 - Scitex, Hell og Crossfield

I starten af 80'erne lancerer firmaer som Scitex, Hell og Crossfield forskellige typer high-end tromlescannere og computere til digital billedbehandling, det er dog meget dyrt maskineri, som kun de allerstørste virksomheder i den grafiske branche har råd til at investere i, da en tromlescanner kostede over en mio. kroner.

Skannerne fungerer som bindeleddet mellem analogt fotografi og grafisk produktion baseret på digital teknologi.

1982 - Kodak Disc 2000 kamera

I 1982 introducerer Kodak deres disc-koncept, det er et helt nyt "point and shoot" kamera, med en helt ny type fiilmkasse, hvor filmen er en skiveformet disc, som er utrolig nem at sætte i kameraet.

Men Kodaks disc-kamera bliver ikke nogen success, det kan muligvis skyldes, at der kun kunne være 15 billeder på en disc, og at Kodak var de eneste, som producerede disc-kameraer.

1982 - Polaroid autofocus

I 1982 introducerer Polaroid deres 680 SLR-kamera (Single Lens Reflex), det er sammenklappeligt og har en autofocus, hvor afstandsmålingen er baseret på sonar teknologi, der udsendes ultralyds-signaler fra kameraet, og ud fra den tid, der går til det reflekterede signal modtages, beregner kameraet afstanden.

Året efter lanceres Polaroid SX70 sonar, som er en forbedret udgave.

Sonar systemet i Polaroid 680 og SX70 er meget effektivt, det virker i total mørke, men det er desværre ikke ret præcist og vælger næsten altid at stille skarpt på det objekt, som er tættets på kameraet.

1984 - Sony Mavica

På en konference den 25. august 1981 kunne Sony præsentere deres Sony Mavica, et sort/hvid still videokamera. Opløsningen var 570 x 490 pixel, billederne kunne lagres på en 2 tommer floppydisk og vises på en TV-skærm. Sony Mavica kameraet forblev en prototype og blev aldrig sat i produktion.

1980 til 1990 - En WYSIWYG computer og et billedbehandlingsprogram

Forudsætningen for at digitalt fotografi kan komme på markedet, er en god og billig computer og noget software, der kan håndtere de digitale billeder. Derfor er Apple's lancering af en WYSIWYG (what you see is what you get) computer og Adobe Systems' udvikling af programmet PhotoShop, lige så vigtige faktorer for udviklingen af det digitale fotografi, som Kodak's boxkamera og rullefilmen var for udbredelsen af analogt fotografi.

1984 - Apple Macintosh 128K - 256K og 512K

Apple lancerer verdens første masseproducerede computer med et grafisk bruger interface (GUI), skærmen er WYSIWYG, så man nemt kan redigere S/H grafik og billeder.

1985 - Den første flatbedscanner

Agfa sender i 1985 "AGFA S 200" på markedet, det er verdens første flatbedscanner baseret på CCD teknologi, det er en sort/hvid refleksscanner, og dens opløsning er 300 dpi.

1987 - Kodaks engangskamera

Der var allerede i 60'erne og 70'erne gjort flere forsøg på at introducere engangskameraer, men der var reelt tale om genbrugskameraer, for når filmen var eksponeret, så skulle brugeren indsende hele kameraet til fremkaldelse, og indmaden blev så genbrugt i et nyt engangskamera. Disse koncepter slog fejl.

Det er først da Kodak i 1987 introducerer et ægte engangskamera, at konceptet virkelig slår igennem og får success, og det første engangskamera følges hurtigt op af nye typer bl.a. et wide-screen- og et undervands-engangskamera.

Man regner med, at verdensmarkedet i midten af 90'erne var oppe på ca. 25 mill. engangskameraer pr. år.

1988 - Fuji DS-1P

Fuji DS-1P er verden første digitalkamera, som lagrer optagelserne på et udskifteligt SRAM hukommelseskort, kortet blev udviklet i et joint-venture samarbejde med Toshiba.

SRAM hukommelseskortets elektronik krævede strøm for at "huske" de lagrede data, derfor var der i kortet indbygget et lille fladt knapcelle-batteri, som leverede den nødvendige strøm, så de lagrede data ikke blev "glemt", når kortet blev taget ud af kameraet.

Fuji DS-1P havde en 400 Kilopixel CCD chip, og et 16 mm f/5.6 fixed-focus objektiv, indbygget blitz, og lukkertiderne gik fra 1/60 til 1/2000 sekundt.

1989-91 - Tim Berners-Lee opfandt the World Wide Web

I1989, arbejdede Tim Berners-Lee som programmør ved CERN, det europæiske forskningscenter for partikel fysik i Geneve, der blev han opmærksom på, at de mange forskellige typer dokumentformater gjorde det besværligt for forskerne at dele og udveksle deres forsøgsresultater indenfor højenergifysik.

Det fik ham til at arbejde på den idé, at de videnskablige dokumenter skulle kunne udveksles over et verdensomspændende computernetværk, og at det skulle være muligt at springe imellem dokumenterne ved simpelthen at klikke på henvisninger (hyperlinks). I dag lyder det meget indlysende, men dengang i slutningen af 80'erne var det banebrydende nytænkning.

Sammen med nogle kollegaer skabte Tim Berners-Lee standarder som HTML, http og URL som er rygraden i det, som de først kaldte The Mesh, men året senere blev omdøbt til World Wide Web eller www (Internettet, som vi kender det i dag).

Den 6. august, 1991 publicerede Tim Berners-Lee verdens første web-site, det lå på adressen http://info.cern.ch - Sitet gav bl.a. en forklaring på, hvad World Wide Web var, og hvordan man kunne skaffe sig en net-læser (browser), en web-server osv. Sitet udviklede sig også til at blive verdens første søge-index, da Tim Berners-Lee web-site også kom til at indeholde en liste med links til andre web-sites.

Og selv om Tim Berners-Lee's første version af World Wide Web var baseret på rene tekstdokumenter, er der ikke nogen tvivl om, at hans opfindelse af Internettet har skabt et gigantisk behov for digitale billeder, og derfor har det også haft en kolossal betydning for udviklingen af det digitale fotografi.

1990 - Adobe PhotoShop

Brødrene John og Thomas Knoll lancerer i 1990 Adobe PhotoShop ver. 1.0 , der er et digitalt billedbehandlingsprogram til brug på Macintosh-computere.

PhotoShop var ikke verdens første program til digital billedbehandling, der fandtes allerede to andre programmer på markedet "Studio 8" og "DigitalDarkroom", da Adobe i 1990 lancerede PhotoShop, men tiden har jo vist, at det blev PhotoShop, som blev defacto standarden indenfor digital billedbehandling.