Fødevareminister Dan Jørgensen har været på en shoppingtur i den Dyreetiske rodebutik, hvor han har købt noget signalpolitik

Den 6. septemper 2014 afholdt fødevareminister Dan Jørgensen en konference med repræsentanter fra de danske lystfiskere, formålet var, at ministeren gerne ville høre, hvad deltagerne havde af ønsker til fremtiden. På konferencen blev der udvekslet mange varme håndtryk og uddelt masser af skulderklap, og alle deltagerne var tungt læsset med positive forventninger da de drog hjemover.

Den 11. septemper 2014 kun fem dage efter konferencen, der spiller fødevareministeren ud med et forbud mod, at anvende levende agnfisk i forbindelse med lystfiskeri. Forbudet træder i kraft via en bekendtgørelse som kommer i starten af 2015. Og det ligner en tanke, at det slet ikke blev annonceret på konferencen, at der ville komme et sådant forbud.

Men inden vi konstatere, at det alene er fødevareministeren som har gjort gode miner til slet spil, så skal vi lige gøre os det klart, at forbudet kun er signalpolitik, og en naturlig følge af det udspil som Dyreetisk Råd kom med i starten af året.

Hvis vi graver os lidt dybere ned i sagen, så er det åbenlyst, at det slet ikke var Dyreetisk Råd som af engen drift havde fået ideen til, at det skulle synes en hel masse om lystfiskeri, og hvilke af lystfiskernes mange fangstmetoder som rådets medlemmer skulle ha' nogle meninger om.

Den egenlige bagmand er faktisk Danmarks Sportsfiskerforbund. Det har jo i rigtig mange år været nogle af DSf's kæpheste, at forbundet har ønsket et forbud mod brug af levede agnfisk og bulefiskeri efter torsk i Øresund, samt nogle kraftige reguleringer af put&take fiskeriet.

Men ledelsen i DSf har udmærket været klar over, at det kunne give dem en hel masse uro i egne rækker, hvis de alt for åbentlyst havde ført an i kampen mod disse metoder, og derfor har det passet helt fint ind i DSf's kram, hvis de kunne få Dyreetisk Råd til at stille forslagene, og derefter få fødevareministeren til at ta' det politiske ansvar for en lovgivning på disse områder.

Det var rent faktisk DSf som oprindeligt lavede oplægget til Dyreetisk Råd, hvor DSf har defineret og beskrevet de metoder og former for lystfiskeri, som DSf mente, det kunne være relevant at få vurderet af Dyreetisk Råd. Og netop derfor var det DSf's gamle kæpheste med brugen af levende agnfisk, bulefiskeri efter torsk, put&take, o.s.v. som fik en tur gennem den dyreetiske mølle.

DSf undlod meget behændigt at spørge Dyreetisk Råd om dets holdning til, at det blandt forbundets medlemmer er en udbredt praksis, at lystfiske efter havørreder og laks som er trukket op i åerne for at gyde. Og DSf var heller ikke interesseret i at høre, hvordan rådet ville forholde sig til, at gydefiskene i åerne bliver brugt som legetøj, der fanges og genudsættes efter endt fight, når kvoterne for den rødlistede laks er opbrugt.

Det er tillige meget tankevækkende, at Bengt Holst som er formand for Dyreetisk Råd også er direktør for Københavns zoologisk have, hvor han holder vilde dyr indespærret, blot for at tjene penge på, at der er en masse mennesker som synes det er sjovt, at gå rundt på perlegrusstier og se på vilde dyr, som hele deres liv må leve i menneskeskabte tableauer uden naturlige skjulesteder.

Læg i øvrigt mærke til, at Dan Jørgensen ikke har turdet røre ved problemerne i forbindelse med pelsdyravl, de lange dyretransporter, burhøns, svinestalde, o.s.v., det er ellers områder, hvor Dyreetisk Råd har påpeget, at der er meget store problemer med dyrevelfærden.

Jeg vil runde af med at konstatere, at naturen er både grusom og brutal, og som lystfisker skal man altså ikke ha' en hel masse kvababbelser, når man selv vil fange sine fisk, og på den helt naturlige måde være det sidste led i fødekæden. Alternativet er jo, at man køber en pakke dybfrosne rødspættefileter i supermarkedet, hvor man som forbruger helt er fri for at ta' stilling til etik og dyrevelfærd. Og derfor mener jeg, at det er utroligt verdensfjernt, når Dyreetisk Råd og Fødevareministeren slet ikke forholder sig til, at de danske lystfiskere ikke er en flok tåber, men derimod fornuftige mennesker, der selv kan tænke og ta' de fornødne hensyn til de fisk som de fanger.

Til slut vil jeg sige, at jeg ikke selv anvender levende agnfisk i forbindelse med mit eget lystfiskere, men det forhindrer ikke, at jeg godt kan synes, at det er meget dumt at forbyde metoden, politikerne bør nemlig ikke vedtage love og regler, som de slet ikke kan og vil håndhæve.

© 21. september 2014 Niels Riis Ebbesen