Når man fisker efter ål, så er det nyttigt med en åletang og en målekasse, så man kan tjekker om de ål som man har fanget overholder mindstemålet, målekassen er kileformet i bunden, og det gør, at ålen selv retter sig ud.

Ålefiskeri med krogliner

Set ud fra et lystfisker synspunkt, der er ålen en særdeles attraktiv og værdifuld spisefisk, men den er meget vanskelig at fange på en fiskestang med en agnet krog, og det er nok årsagen til, at der ikke er ret mange lystfiskere som meder efter ål.

Det er egenlig lidt ærgerligt, at lystfiskerne næsten helt er stoppet med at fiske efter ål, der er nemlig en meget lang tradition for lystfiskeri med en krogline efter ål, og den har faktisk holdt sig helt op til i dag. Nu om stunder er det dog kun nogle få ældre lystfiskere som stadig anvender metoden, og det er kun i nogle enkelte søer, hvor der forsat må lystfiskes ål med en krogline.

Hvis man vil prøve at mede efter ål med stang og snøre, så må man være indstillet på, at ålefiskeri koster en god nats søvn, ålen er nemlig en nataktiv fisk, som kun søger føde i døgnets mørke timer. Og så skal man virkelig ruste sig med tålmodighed, ål er nemlig utrolig lang tid om at beslutte sig, en ål kan faktisk kredse rundt om en agnet krog i flere timer, før end den går til biddet. Og når ålen så endelig har besluttet sig, så sluger den ikke agnen som alle andre rovfisk, den giver sig derimod rigtig god tid til sutte agnen ned i maven.

Når man meder efter ål, så anvender man nogle agntyper som også tiltrækker andre nataktive fisk, og derfor oplever man hyppigt, at disse fisk kommer ålene i forkøbet, og i mange tilfælde må man helt opgive ålefiskeriet, da ens agn konstant bliver taget af bidelystne brasner, suder eller karuser, og i enkelte tilfælde kan det også være knuder, der snupper den agn som vi havde tiltænkt en ål.

Derfor er kroglinen næsten den eneste overkommelige metode, hvis man målrettet vil fiske efter ål med agnede kroge. Med kroglinen fisker man med 100 kroge på en gang, og så håber man på, at nogle få procent af krogene fanger en ål, og det er en særdeles god fangst, hvis en nats fiskeri med krogline har givet en håndfuld ål.

Hvis man vil prøve at fiske efter ål med en krogline, så skal man naturligvis starte med at sikre sig, at man har adgang til et fiskevand, hvor man rent faktisk må fiske efter ål, og at man også må benytte en krogline. Når det er på plads, så kan man enten købe en færdig fabriksproduceret krogline, eller man kan selv fremstille en.

Det er ikke spor vanskeligt at lave en krogline, og det er egenlig en meget hyggelig arbejdsopgave. Krogliner anvendes også til fiskeri efter skubber og rødspætter. Så materialerne til krogliner, kan man købe hos de firmaer som sælger redskaber og materialer til fritids- og erhvervsfiskere. Disse firmaer sælger også de færdige krogliner.

Til et gør det selv projektet skal der bruges 100 rustfrie kroge i størrelse 1/0 eller 1, og en rulle med minimum 250 meter flettet nylonsnor, snoren må hverken være for tyk eller for tynd, en brudstyrke på 20 - 30 kilo er passende, farven på snoren er ligegyldig. Til opbevaring af kroglinen vil jeg anbefale en såkaldt krogklemme, det er en træpind som er udfræset på en måde, så den lige nøjagtig passer til den givne krogstørrelse, og krogklemmen sikrer, at der ikke går uorden i linen. Alternativt kan kroglinen også opbevares i en krogbakke, det er en lav træbakke som kun er lukket på tre sider, og i bunder er der typisk sømmet 4 - 6 strimler kork, hvori krogene kan parkeres.

Når man knytter en krogline, så kan man selv bestemme, hvor langt der skal være mellem tjavserne, og hvor lange man vil lave tjavserne, men jeg vil dog anbefale nogle mål som sikrer, at krogene ikke kan nå hinanden, når kroglinen ligger udstrakt på bunden af søen. På mine egne krogliner er der 100 cm mellem tjavserne, som er 35 cm lange.

Jeg vil også anbefale, at man af vandfast krydsfiner eller lærketræ fremstiller en krogbakke, den gør nemlig, at kroglinen kan agnes hjemmefra, og ros ud i løbet af et par minutter. En krogbakke til 100 kroge bør måle ca. 40 x 50 cm, og på tre sider skal der være ca. 10 cm høje sidestykker. Det er vigtig, at alle kanter en glatte og blødt afrundede, så der ikke er nogen steder, hvor linen kan hænge i. Og når man laver krogbakken, så kan man naturligvis frit vælge, om man også vil udstyre den med korkstrimler.

I al den lystfiskerlitteratur som handler om ålefiskeri, der kan man læse, at stærke lugte er ødelæggende for fiskeriet efter ål. Og alle med erfaringer omkring ålefiskeri er da også enige om, at man ikke må berøre agn til ålefiskeri med fingere som lugter af parfumeret sæbe, benzin, myggebalsam, tobak, og lignende. Derfor er det også nærliggende at få den tanke, at ålens lange beslutningsproces godt kan skyldes dens ekstremt gode lugtesans, og at det er årsagen til, at en agnet krog ofte skal ligge et stykke tid på søens bund, førend duftsporene af menneske er fortyndet så meget, at den tilbudte agn falder i ålens smag.

Og derfor skal et gør det selv projekt altid afsluttes med, at vi sørger for, at kroglinen og krogbakken får en neutral lugt af natur, som ikke generer ålenes fine lugtesans. Det mest optimale vil være, at lægge kroglinen ud i søen i en uges tid, hvor den uden madding på krogene kan få den rette lugt, men det kan ikke i alle tilfælde lade sig gøre, og derfor er den næstbedste løsning, at fylde en spand med søvand, og lade kroglinen hænge ned i spanden, hvis vandet skiftes dagligt, så vil kroglinen efter en uges tid være klar til brug. Krogbakken skal bare stilles eller hænges udendørs, så vejr og vind kan rense den for unaturlige lugte. Og når først krogline og krogbakken har fået en naturlig lugt, så må de ikke opbevares på steder, hvor de kan absorbere noget dårlig lugt.

Der er fire typer agn, som er velegnet til kroglinefiskeri efter ål:

Store fede regnorm er en suveræn agn, men de kan være svære at skaffe i en tør sommer. Og det er under alle omstændigheder en pæn arbejdsopgave, at grave hundrede store orm. Når man agner med regnorme, så skal de sys på krogen så den er fuldstændigt dækket.

Små døde agnfisk, som helst ikke må være mere end 5 - 7 cm lange. Agnfisk har den fordel, at den ikke tiltrækker brasner og suder, og med et sænkenet kan man rimelig hurtigt fange tilstrækkeligt med agnfisk. Når kroglinen agnes med små fisk, så skal de hænges på krogene, så ålene kan starte med at sluge agnfisken fra hovedenden.

Smalle strimler af sild kan også bruges som agn på en krogline, denne agn er dog kun anvendelig i det tidlige forår, hvor ålene er meget sultne oven på vinterdvalen, og derfor er altædende, sildestrimlen skal sys på krogen.

Fjordrejer med eller uden skal, er en fin men også en meget dyr agn. Hele rejer skal drejes på krogen bagfra, så krogspisen stikker frem mellem rejens ben, pillede rejer skal bare drejes på krogen, så den er helt dækket.

Hvis man vil agne kroglinen hjemmefra, så skal der bruges noget fugtigt strandsand, med det kan man fiksere de agnede kroge i krogbakken, og når man har fikseret den første række agnede kroge, så lægger man et enkelt lag avispapir hen over rækken og den line som ligger i krogbakken, og oven på avispapiret laver man så den næste række med agnede kroge, o.s.v. Hvis krogbakken er 40 cm bred, og der er 100 kroge på linen, så bør man max nå op på to - tre rækker med agnede kroge. Det er i øvrigt en kunst, at bruge så lidt sand som overhovedet muligt, og med lidt øvelse så lærer man, at det faktisk kun kræver meget lidt sand for at fiksere den agnede krog. Til slut lægges der et gammelt fugtet håndklæde hen over bakken, så sandet og agnene ikke tørrer ud.

Når kroglinen er agnet hjemmefra, så kan den sejles ud på et par minutter, husk vager som skal være mærket i henhold til reglerne for det givne fiskevand, og så skal der bruges et tungt lod i begge ender, de bør minimum veje 3 - 4 kilo, man kan nemlig godt risikerer, at fange en masse store brasner, og de kan lave noget slemt kludder i kroglinen, hvis lodderne er for lette.

Det er vigtigt, at ålelinen røgtes kort efter solopgang, dels fordi den ikke fanger flere ål når det først er blevet lyst, og fordi dårligt krogede ål kan nå at vride sig fri, hvis man først røgter linen op ad formiddagen. Og så er det også noget sjusk, at lade krogede fisk hænge unødigt længe på en krogline, der kan jo være undermålere som skal genudsættes.

Skulle der være nogle ål, som har slugt agnen så dybt, at man ikke nemt kan afkroge dem, så er det smarteste, at man blot klipper tjavsen nede i ålens gab, og så kan man vente med, at fjerne krogen og genmontere den på kroglinen, til man har renset ålen. Man kan også være så smart, at man har en æske med nogle løse kroge i lommen, som man straks monterer på tjavsen, og de kroge der senere frigøres ved rensningen kan så ryge ned i æsken.

Jeg vil også anbefale, at man ikke straks slagter ålene ude på søen, ål er meget sejlivede og de kan sagtens overleve hjemtransporten i en fugtig stofpose. Og efter hjemkomsten bør man lade ålene gå i rent postevand i 2 - 3 døgn, det vil gøre, at ålene smager meget bedre, det er dog meget vigtigt, at man sørger for at holde vandet iltet.

Her til slut vil jeg runde af med at sige, at jeg godt er klar over, at der er nogle lystfiskere som mener, at vi helt bør afstå fra at fiske efter ål, da det er en truet art, men det er en lidt fjollet holdning. De danske erhvervs- og fritidsfiskere fanger årligt op mod 500 tons ål, og det skal holdes op i mod, at lystfiskernes årlige fangst af ål er vurderet til, at være lige omkring et enkelt tons. Og ålen kan under ingen omstændigheder reddes ved, at lystfiskerne undlader at fange et par promille af den samlede erhvervsmæssige fangst af ål.

Hvis der for alvor skal gøres en seriøs indsats for at redde den Atlantiske ål, som virkelig kan nytte noget, så skal der i hele Europa indføres et stop for ålefiskeri med ruser, vod og ålekister, og for at undgå ulovligt fiskeri, så skal der også være er forbud mod handel med ål, hvor både sælger og køber kan straffes. Et omsætningsforbud vil også forhindre, at ålene blot bliver importeret fra østen, og at der så skabes et øget pres på de ålestammer, som lever i Stillehavet, de er nemlig også hårdt presset af overfiskeri.

Og da det ikke er, og aldrig har været lystfiskernes beskedne fangster, som har skadet ålebestanden, så kunne en fredning af ålen sagtens ha' den undtagelse, at lystfiskerne forsat må fange nogle få ål til eget brug, det kunne jo netop være beløningen til lystfiskerne, som altid har udvist mådehold. Og lystfiskerne vil heller ikke kunne fange blankålene, som er det vigtigste udviklingstrin for ålenes reproduktion, for når ålene bliver blanke, så stopper de med at indtage føde, og deres organisme omstiller sig til, at de skal drage af sted på gydevandring til Sargassohavet.

Hvis denne artikel har inspireret dig til at fiske efter ål, så husk at tjekke op på de aktuelle fredningstider og mindstemål. Der er i de senere år løbende sket mange ændringer. Lige nu (april 2015) er reglerne sådan, at der hele året må lystfiskes efter ål med lette håndredskaber, og det kan være stænger eller håndliner, som ender i et bundtackle med 2 - 4 kroge. Og p.t. er der heller ikke nogen begrænsninger for, hvornår der må fiskes med krogline i ferskvand. Mindstemålet for ål er 45 cm i ferskvand.

I saltvand må der fiskes med max 6 krogliner af 100 kroge. Det er forbudt at fiske med krogliner fra 1. maj til 30. september, begge dage incl. Og der er forskellige mindstemål i saltvand, så tjek selv på www.fisketegn.dk

Vær også opmærksom på, at krogliner er et selvfangende redskab, så fiskeri med krogliner kræver et fritidsfiskertegn.

© april 2015 - Niels Riis Ebbesen