Har Danmarks Sportsfiskerforbund spillet sig selv af banen...

Her i de senere år er der rigtig mange danske og i særdeleshed sjællandske lystfiskere, som med god grund har stillet spørgsmålstegn ved Danmarks Sportsfiskerforbunds troværdighed, og når DSf bliver diskuteret ude ved fiskevandene, så skorter det bestemt ikke på mishagsytringerne, og et af de gennemgående temaer er næsten altid, at DSf's ledelse har haft så travlt med at mele deres egen kage og cementere deres magtposition, at de helt har glemt, at de burde varetage alle de danske lystfiskeres interesser.

Den udbredte utilfredshed har naturligvis medført, at der er mange og især sjællandske lystfiskerklubber som næsten på samlebånd har meldt sig ud af DSf, og iflg. en pålidelig kilde, så skulle DSf's medlemstal efterhånden være helt nede på et sted lige omkring 17.000 medlemmer, hvis man fratrækker de dobbelte og tredobbelte medlemskaber, som bliver medregnet i DSf's officielle opgørelse.

Det er nemlig sådan, at DSf's officielle medlemstal opgøres i starten af året, når forbundet har modtaget kontingenter fra medlemsforeningerne, og det er først senere på året, at alle de lystfiskere som er medlem af flere foreninger, og som derfor har indbetalt dobbelt eller tredobbelt kontingent til DSf, får refunderet det som de har betalt for meget, og at medlemtallet i DSf's bliver nedjusteret.

DSf's nuværende medlemstal skal i øvrigt ses i lyset af, at i starten af 80'erne der kunne DSf i deres medlemblad Sportsfiskeren prale med, at forbundet nu havde rundet 33.000 medlemmer.

Der er ca. 600.000 lystfiskere i Danmark
Antallet af solgte fisketegn kan ikke anvendes som et retvisende mål for hvor mange lystfiskere der er i Danmark, da unge under 18 år og pensionister ikke skal løse et statsligt fisketegn. Der er tillige en meget stor gruppe som er indehaver af en fiskestang, og hvor der godt kan gå et par år imellem den bliver brugt. De fleste voksne lystfiskere har jo selv oplevet, at uddannelsen, familien eller arbejdet har taget så meget af deres tid, at de i en periode har holdt en pause fra fiskeriet, men det at fiskestængerne har været parkeret på den øverste hylde i et par år, det gør jo ikke, at folk ikke længere er lystfiskere. Så ind til videre er det mest retvisende en rapport fra COWI og nogle opgørelser fra Danmarks Statestik, og ifølge disse så skulle der rundt regnet være ca. 600.000 danskere, som svinger fiskestangen med jævne mellemrum - tallene kan findes på side 12 i denne rapport .

Holder vi de ca. 600.000 lystfiskere op i mod DSf's ca. 17.000 medlemmer, så giver det en organisationsprocent i DSf på hele 2,83%, hvilket vel må siges at være det tætteste man kan komme på, at DSf er et forbund en uden reel opbakning blandt de danske lystfiskere. Og medlemstallet i DSf skal da heller ikke ret meget længere ned, før end organisationsprocenten skal opgøres i promiller.

Til sammenligning, så er der p.t. ca. 176.500 som har et gyldigt jagttegn, og af dem er ca. 94.000 medlemmer af Dansk Jægerforbund, det giver en organisationsprocent på ikke mindre end 53%. Og da man ikke må eje et jagtvåben eller gå jagt uden et jagttegn, så er antallet af jagttegn analogt med antallet af jægere.

Hvis DSf havde en lige så stor organisationsprocent som DJ, så ville DSf være Danmarks suverænt største og mest magtfulde interesseorganisation med 318.000 medlemmer. Og der ville ikke være nogen politikere, som ville ha' mod til, at pille ved noget lovgivning som kan påvirke lystfiskerne, uden at det var clearet med DSf.

Pengene og magten
Men sådan er det ikke, og når vi ser på DSf's lave organisationsprocent, og det beskedne medlemstal, så kan det jo godt undre, at forbundet har råd til en fuldtidsansat formand, plus en stribe lønnede medarbejdere og en prangende domicil ved Vejle Å. Men de store armbevægelser skyldes ene og alene, at DSf i mange år har modtaget et millionbeløb i driftstilskud fra Friluftsrådet.

Friluftsrådet fordeler hvert år en stor del af overskuddet fra tipsmidlerne. Og ifølge Friluftsrådets årsberetning for 2013 så har DSf i 2013 modtaget et driftstilskud på ikke mindre end 2,3 mill kroner. Og derfor må det være åbenlyst for enhver, at Werner W, Hansen driver et fallitbo, som kun overlever i kraft af den årlige check fra Friluftsrådet. Og i den forbindelse er det vel temmelig relevant, at stille det spørgsmål, er det rimeligt, at Friluftsrådet hvert år støtter DSf med så store beløb, når forbundet kun har opbakning fra 2-3% af de danske lystfiskere.

Men det er nok endnu mere problematisk, at DSf har en plads i lang række råd, nævn og udvalg, hvor DSf på vejene af alle de danske lystfiskere kan sidde og synes en hel masse, uden at forbundet har rygdækning for disse synspunkter blandt de danske lystfiskere, og der har efterhånden været en lang række eksempler på tilkendegivelser fra DSf, som er i direkte modstrid flertallet af de danske lystfiskeres holdninger.

En naturlig følge af den store diskrepans der er mellem de danske lystfiskers ønsker, og de holdninger og udmeldinger som DSf spiller ud med ville være, at DSf's medlemmer afsatte den nuværende bestyrelse, og valgte en ny som er mere villig til, at lytte til medlemmernes ønsker. Men ledelses- og magtstrukturen i DSf er næsten lige så centralistisk opbygget som i det kinesiske kommunistparti. Og selv store foreninger med flere hundrede medlemmer har oplevet, at de løber panden mod en mur, når de er uenige med DSf's ledelse. Derfor er der flere og flere og især sjællandske lystfiskere, som er blevet fortalere for etablering af et alternativt lystfiskerforbund.

Sporene fra Danske Lystfiskere skræmmer
Tilbage i starten af 90'erne var der en større gruppe af lystfiskerklubber som i fællesskab stiftede Danske Lystfiskere, som skulle være et alternativ til DSf. Men det gode initiativ kørte desværre af sporet, da der var tre store egoer i det nye forbund, som sled hinanden og det nye forbund op i en intern magtkamp om formandsposten. Og det gjorde det heller ikke nemmere for DL, at DSf brugte rigtig mange ressourcer på at bekæmpe DL.

Men der er jo løbet meget vand gennem åen siden forsøget med at etablere DL, og den digitale udvikling har også skabt en hel masse nye muligheder, som vil gøre det meget nemmere og frem for alt meget billigere, at etablere et moderne lystfiskerforbund, som kan blive et reelt alternativ til DSf.

Et moderne lystfiskerforbund vil kunne drives med en stor hjemmeside som omdrejningspunkt, alt kommunikation mellem forbundet og medlemmerne kan ske via e-mail og SMS'er, og der vil ikke være behov for at udsende et dyrt blad med postvæsenet. Og det vil være muligt at sende alle væsentlige forslag og ideer ud til en afstemning blandt alle forbundets medlemmer, ved at medlemmerne kan logge på forbundets hjemmeside og afgive deres stemmer.

Og et moderne digitaliseret lystfiskerforbund vil kunne drives med så lave omkostninger, at kontingentet kan komme helt derned, hvor det er ubetydeligt. Og beslutningsprocesserne kan demokratiseres helt ud til de enkelte medlemmer, så alle føler, at de faktisk har medindflydelse.

© 31. oktober 2014 Niels Riis Ebbesen